Klimaforandringer i Arktis

Det arktiske landskab er under forandring som følge af klimaændringer. I de sidste årtier synes klimaforandringerne kun at bevæge sig i én retning. Vi er vidne til et varmere og vådere klima og isen smelter.

Af klima- og polarforsker (Ph.D.) Sebastian H. Mernild, Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA.

Stigende temperaturer, nedbør og fugtighed er et faktum. I løbet af de sidste 50 år er temperaturen på kloden steget 0,6 grader celsius. Siden afslutningen af »den lille istid« omkring år 1920 og frem til i dag er temperaturen steget i det arktiske område, mest markant siden 1970'erne. Observationer siden 1957 og til i dag viser, at temperaturen er steget med 2-4 grader celsius i visse områder af det nordlige Canada, men hovedsageligt ligger stigningen i det arktiske område, inklusiv Grønland, på 1-2 grader celsius. De sidste 10 år (1999-2009) har været det varmeste årti i Grønland siden varmeperioden i 1930'erne og 1940'erne med temperaturer på omtrent samme niveau som dengang. Situationen i dag er anderledes end for 70-80 år siden, og meget tyder på, at opvarmningen denne gang - i modsætning til tidligere - vil blive ved med at stige. De stigende temperaturer er blevet efterfulgt af mere nedbør på godt en procent pr. årti, og af en stigende luftfugtighed på godt to procent i løbet af de sidste 30 år. I Arktis falder der mere og mere nedbør i form af regn i stedet for sne. De stigende temperaturer og den stigende regnmængde medfører, at det idylliske billede af et hvidt Grønland og en hvid nordpol er ved at ændre sig til et mere grønt Grønland og en blå nordpol.

Klimaforandringer sætter sine spor

Kloden er under forandring, og i særdeleshed i det følsomme arktiske naturmiljø som følge af klimaforandringer. Atmosfærens (troposfæren) og jord- og havoverfladens gensidige påvirkninger har i de seneste 10-15 år ændret en række cryosfæriske forhold (is, sne, permafrost og havis) i det arktiske naturmiljø. Det ændrede klima har medført en forlængelse af tøperioden på mellem 50-60 dage og af den snefri periode på 14-40 dage. Den del af indlandsisen der ligger over 2.000 meters højde, oplevede i år 2007 en rekord stor afsmeltning. Afsmeltningen for 2007 var 97 procent større end den i gennemsnit var for perioden 1995-2006. I 2007 svarer smeltningsarealet til 50 procent af indlandsisens areal, eller til 22 gange Danmarks størrelse (cirka 953.600 km2). I 1996 svarede det smeltede areal kun til 28 procent af indlandsisens areal, eller svarende til 12 gange Danmarks størrelse (cirka 518.600 km2). Siden år 1996 er arealafsmeltningen på indlandsisen i gennemsnit steget med omkring ni procent, hvilket har medført at indlandsisen i år 2007 mistede omkring 240 km3; en afsmeltning der hovedsageligt foregik i den sydlige del af indlandsisen, og i randområderne op til tre km. højde. Året 2010 tegner til at slå den hidtidige varmerekord i Østgrønland fra 2007, da bl.a. temperaturen i gennemsnit for juni, juli og august var mellem 1.0 og 1,5 grad varmere end gennemsnittet for de seneste årtier. Det betyder, at der strømmer betydeligt mere smeltevand fra gletschere ud i havet end før. Samtidig er der i randområder observeret gletschere, som simpelt hen kollapser, og andre steder har isranden på udvalgte gletsjere i gennemsnit trukket sig 35 meter tilbage. Det er dobbelt så meget som gennemsnittet set over de seneste 75 år.

Fremtidige modelscenarier

Baseret på Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) klimamodellering for fremtiden kan for eksempel Nordøstgrønland forvente mildere og mere nedbørsrige vintre, hvorimod sommertemperaturerne stort set ikke vil ændres. Den primære årsag skal søges i ændrede havisforhold ud for Nordøstgrønland. Et utal af fremtidige modelscenarier indikerer, at havisen vil minimeres i udstrækning. Enkelte scenarier viser dog, at havisen om 15-50 år er helt væk i sommerperioden. En ændring i havisforholdene vil medføre en klimaforandring i Nordøstgrønland fra kontinentalt højarktisk til maritimt lavarktisk. Det betyder, at Nordøstgrønland vil opleve et klima som det nuværende i Sydøstgrønland. Bliver modelscenarierne til virkelighed, vil det få betydelige konsekvenser. Hvor planter og dyr hidtil har kunne regne med frost og stabilt snedække fra september til maj måned, vil der nu forekomme adskillige tøperioder gennem vinterhalvåret med deraf følgende snesmeltning og efterfølgende dannelse af islag på henholdsvis vegetation og sne. Det vil give livstruende problemer for eksempelvis visse plante-og dyrearter som f.eks. moskusokser, som netop mangler i Sydøstgrønland. Dette grundet det maritime klima. Omvendt kan planternes vækstsæson forventes at starte tidligere. Konsekvenserne af klimaforandringer er utallige og vidtrækkende, og alle langtfra beskrevet her. Nogle konsekvenser forekommer mere uoverskuelige end andre. Som fagmand synes tendensen at være bekymrende.

Fortsat monitering

En fortsat monitering af effekten af klimaforandringerne er stadig af vigtig karakter. Ekspeditioner til Sydøstgrønland har tidligere været iværksat for at se på gletscherforandringer over tid, men aldrig til Nordøstgrønland. Vores viden om hvad der sker med de mange udløbsgletschere og gletscherlober i Nordøstgrønland for tiden er derfor sparsom, og en indsamling af data/opmaling af gletschernes positioner er derfor af stor videnskabelig interesse. Netop fordi disse gletschere i et fremtidige klimaperspektiv forventeligt vil øve markant indflydelse på de globale havniveaustigninger.

Book foredrag

Hvis du er interesseret i at få medlemmer af ekspeditionen ud i din virksomhed eller forening og fortælle om turen, er du velkommen til at kontakte os. Et foredrag varer 2 timer og omhandler emner som planlægning, afvikling, ekspeditionspsykologi og meget mere...

Book foredrag her

Bloggen lige nu:

08. oktober 20112 kommentarer

  Vi er nu hjemvendt til civilisationen....

Læs mere

Se ruten

Se kortet med koordinater, overnatninger og ruten fuldt indtegnet.

Klik og se ruten