08. oktober 2011 2 kommentarer

Vidunderlige satans Grønland

Skrevet af Christian Johnsen

P8180571.JPG

 

Vi er nu hjemvendt til civilisationen. Gennem de sidste 4 uger har vi genset vores familier, restitueret vores kroppe og atter stiftet bekendtskab med den moderne verden efter at have været på en fantastisk rejse i et af verdens mest mennesketomme egne. På trods af, at vi på de seks uger indtog utrolige mængder mad - heriblandt i omegnen af 15 kg chokolade - har vi fire tilsammen smidt godt 20 kg. Vi nåede at sejle 800 km på 29 dage, kun afbrudt af 5 enten planlagte eller tvungne hviledage. Vi nåede Waltershausen Gletscheren, opmålte og fotodokumenterede den 13 km brede front og har overleveret data til Sebastian Mernild fra Los Alamos National Laboratory og til GEUS i Danmark. Vi fik i rigt mål også opfyldt vores mål om eventyr. Den 25 km lange fjeldtur op til Bastionen i 1,3 km's højde på Ella Ø, de to dages slidsomme overbæring fra Blomsterbugten til Duséns Fjord og den iskolde tur dybt ind i bunden af Forsblad Fjord.

Her en måned efter hjemkomsten er turen så småt ved at komme på afstand, og visse ting blegner, mens andre forbliver knivskarpe i bevidstheden. De sidste to dages sejlads i Nordøstgrønland foregik med et vist mål af vemod og en stadig mere intens kamp mod den tiltagende kulde. Den sidste lejrplads blev fundet, den sidste frokost, hvor vi indtog vores nøje opmålte ration af kalorier, blev holdt, de sidste salte skumsprøjt ramte vores ansigter og de sidste trætte og udmattede sving med pagajerne blev foretaget, før vi satte fire kajaksnuder mod sandstranden i Nyhavn og vores rejses afslutning. Om kulden til sidst blev mere plagsom, fordi vi efterhånden havde slidt de isolerende fedtdepoter ned til et minimum eller om det blot var efteråret, der langsomt holdt sit indtog, er i skrivende stund svært at afgøre. Det eneste, der nu minder en om den allestedsnærværende og anmasende kulde, er den langsomt aftagende snurren af beskadigede nervebaner i fingerspidser og tæer. Den sidste del af rejsen var hård - til tider så hård, at man forbandede fjord og fjelde. Men som altid tilgiver man barske, vidunderlige, satans og fantastiske Grønland, og der er ingen tvivl om, at vi alle fire har efterladt en lille del af vores hjerter langt nordpå i den grønlandske natur.

Og netop naturen er en af de ting, der står tilbage i vores alle fires bevidsthed. Denne stærke, ubønhørlige og kompromisløse natur, der hersker i et landskab frugtbart på intet andet end skønhed. Vi stod op hver eneste morgen og spurgte denne natur, hvad vi kunne tillade os at gøre i dag. Her bestemte vi ikke - slet ikke. Det kan virke klicheagtigt at skrive, men det må til stadighed stå fast, at hiver man det moderne og civiliserede menneske ud af de vante og trygge omgivelser - væk fra veltilrettelagte hverdage med koner og børn, væk fra caffe latte på trendye cafér og væk fra smoothies og fitness centre, og smider dem ud i naturen på naturens præmisser, så vækkes en helt anden del af vores sanseapparat. De fleste har læst bogen eller set filmen om overlevelse i vildmarken, men forståelsen af hvad der sker kommer først, når man selv har prøvet det. Det er en genopdagelse af hvad vi som mennesker oprindeligt er skabt til at kunne klare, de omgivelser vi er skabt til at kunne tackle - og det er ganske enkelt berusende. Det burde alle gøre en gang i mellem for at nulstille sig selv og genopdage et vist mål af ydmyghed.

Med os på turen havde vi medbragt Jørgen Riels bøger, som vi om aftenen læste op fra inden det var tid til at krybe i soveposerne. Historierne gav os dels en humoristisk referenceramme, men også korte øjeblikke med mulighed for fuldstændigt, at tømme hjernen for de mange ekstreme input en typisk ekspeditionsdag afstedkom. De historier gav ekspeditionen en særlig magi og var med til at tage toppen af de mange pressede situationer, der opstod - for det er klart, at vi til tider var endog meget pressede - både på vores fysik, men også rent mentalt. Man kan tænke at fire mand alene sammen under ekstreme forhold i 34 dage godt kan afstedkomme, at næverne sidder lidt løst fra tid til anden. Men vi var velforberedte på den front. Vores "skippermøde" hver morgen, hvor alle input var velkomne, gjorde at vi fik taget alle potentielle konflikter i opløbet. Det samme gjorde vores til tider lange diskussioner om, hvordan vi skulle tackle den dag og de udfordringer, der lå foran os. De mange timer på vandet i kajakkerne foregik ikke altid i tæt samlet flok, og havde en af os brug for at sejle med lidt afstand til de andre, blev der ikke løftet et øjenbryn af den grund - i det mest sammentømrede team bør der være plads til den enkelte. Alt i alt opdagede vi, at vi naturligvis var meget forskellige som mennesker, men også at vi i kraft af vores forskellighed var en stærk og målrettet enhed. Vi kan i dag uden problemer se hinanden i øjnene og stadig smile over alt det vi oplevede sammen.

Det vi har taget med hjem er derfor netop en oplevelse for livet - en af den slags oplevelser, man kan berette for sine børnebørn uden at behøve at pynte på fakta for at gøre historien mere fængende. Og så har vi taget en stor portion ro med hjem i bagagen. Det er som om der skal lidt mere til at vælte læsset i en presset hverdagssituation og man sætter pludselig lidt mere pris på de nære ting. Endnu en fordel ved turen, er et ganske betragteligt boost af selvtillid og selvtilfredshed over det vi har gennemført. Og så er der naturligvis respekten og føromtalte ydmyghed. Respekten, der kommer af den totale følelse af afmagt i en monster natur - og ydmygheden overfor den. Og med det kommer selvsagt en dyb glæde over, at den stadig er til stede og kan byde os den slags oplevelser.

Vi er taknemmelige, så småt ved at komme til kræfter og stadig i en proces, hvor vores oplevelser er under behandling. Men lur mig om ikke der blandt os fire er mindst et par stykker, der er mere end klar til at gøre noget lignende inden længe. Den slags har det med at bide sig fast og blive hængende. Og lad der ikke være et sekunds tvivl om, at Grønland er en umådeligt smuk og næsten vederkvægende oplevelse. Det er en del af verden man aldrig slipper, når først man har oplevet den. Vi er tilbage i vores normale verden, men er alle fire lidt forandrede. Inden længe falder vi fuldstændigt ind i vores vante liv med job, familie og venner - men dybest inde sidder Grønland og de 34 dage på vandet i de kolde fjorde for evigt fast. Og selvom fjordene var kolde, så varmer tanken om dem ganske betragtligt.

På trods af de store tomme vidder mødte vi på ekspeditionen en del mennesker, som vi skylder stor tak. Uden dem, ville ekspeditionen ikke være blevet så helstøbt en oplevelse, som den blev. De bidrog alle til, at vi bedre kunne forstå og håndtere de barske omgivelser. Så herfra går en hilsen til Sirius-folkene på Ella Ø, mandskabet ombord på Knud Rasmussen, de 3 gæve gutter fra Nanok og ikke mindst tårnuglerne i Mesters Vig, der sørgede for, at vi efter 34 dages ekspedition kunne opleve den uhørte luksus at få et varmt bad. Jan, du er en konge blandt mænd.

Se videoer fra ekspeditionen på Youtube

Af Hanne Risager · 08. januar 2013 19:01

Tak for et levende foredrag på friskolen i Herning. Jeg har læst nogle bøger om og af Knud Rasmussen og har været meget optaget af det. Lige nu har jeg afsluttet bogen om Scott og Amundsen af Roland Huntford. Et fantastisk og forfærdeligt drama .Går ud fra, at I har læst alt om polarekspeditioner, ellers kan sidsnævnte bog varmt anbefales! Venlig hilsen Hanne Risager

Af Bruno Kiilerich · 16. januar 2013 16:01

Hej Hanne, vi er meget glade for at høre at foredraget faldt i din smag. Jeg har selv været rundt i litteraturen og læst om både datidens og nutidens ekspeditioner. Har du lyst til yderligere læsestof om især Nordøstgrønland kan jeg anbefale bøger af forfatteren Peter Schmidt Mikkelsen. Mvh Bruno





Book foredrag

Hvis du er interesseret i at få medlemmer af ekspeditionen ud i din virksomhed eller forening og fortælle om turen, er du velkommen til at kontakte os. Et foredrag varer 2 timer og omhandler emner som planlægning, afvikling, ekspeditionspsykologi og meget mere...

Book foredrag her

Se ruten

Se kortet med koordinater, overnatninger og ruten fuldt indtegnet.

Klik og se ruten