05. august 2011 2 kommentarer

Isjuvelen i Nordfjord

Skrevet af Christian Johnsen og øvrige ekspeditionsdeltagere (via mail)

To dages sejlads efter Blomsterbugten når vi vores nordligste mål. Efter at have overnattet på stranden ved Kap Weber, med frit udsyn ud af Kejser Franz Josephs Fjord og helt ud til Grønlandshavet, krydser vi Geologfjord. Vi runder Kap Ovibus og her kommer den godt 10 kilometer brede gletscherfront til syne 25 kilometer oppe i Nordfjord.

Synet er overvældende. Gletscherfronten er ikke specielt høj - måske 35-40 meter, hvor den er højest. Men den ligger og skinner kridhvidt mellem de chokoladebrune, gule og røde bjergsider, toppet af en klar og intens blå arktisk himmel. Den forekommer os som en kæmpe skinnende juvel midt i den blågrønne fjord.

Luften og vinden her dufter markant af is og får et skarpt snert af kulde jo tættere vi kommer på. Båret frem af en god medvind og store rullende dønninger fra Polarhavet, kommer vi langsomt nærmere og for hvert tag med pagajerne føles havet mærkbart koldere på vores godt solbagte hænder.

Vi overnatter i Broget Dal i Strindbergs Land, hvor et af vores maddepoter heldigvis ligger som planlagt, inden vi den følgende dag sejler de sidste 8-10 kilometer op til gletscheren. Vi går i land på vestsiden helt oppe ved fronten og får slået et telt op på et sted, der tydeligt bærer præg af at være bearbejdet af millioner af tons gletscheris.

Klipperne er furede, skårede eller helt knuste og på skrænterne og stranden ligger bunker af klippestykker, grus og mudderaflejringer. De er tydeligvis lagt hvor de ligger af selve gletscherisen eller af de utrolige mængder smeltevand, der fosser brølende ud langs siden af den. Ude på vandet foran gletscherfronten blæser sære vinde og strømmene kører den is, der er brækket af, i svært aflæselige og gigantiske cirkelbevægelser.

Vores plan er, at komme i gang med opmålingen af gletscheren så hurtigt som muligt, men at sætte sig ud i en havkajak foran Waltershausen er ikke noget vi bare gør uden omtanke. Med jævne mellemrum klager isen sig med en lyd, der mest af alt minder om en dyb rumlende torden eller også smælder og knager den og sender ekkoer af pistolskud hvirvlende frem og tilbage mellem bjergsiderne. Fra tid til anden brækker der stykker af på størrelse med en mindre boligblok og styrter bragende i havet, hvor en brusende bølge af skummende havvand og knust is rejser sig meterhøjt.

Vi aftaler at Bruno, Simon og Christian sejler langs gletscheren og foretager opmålingerne og de ryger efter et varmt måltid mad i soveposerne for at hvile sig - Søren bliver oppe for at logge vind, strøm, tidevand, gletscher og bølger. 

I den lyse nat, er det vores erfaring, at vind og bølger lægger sig. Det sker ikke denne nat. Klokken to kommer Søren ind i teltet for at få lidt søvn - og først ud på morgenen lægger vinden sig. Klokken ni sidder vi i kajakkerne og påbegynder opmålingen i strålende solskin og roligt vejr. Søren bliver på land og klatrer op på bjergsiden, hvor han kan overskue fronten og vandet og melde vejrsituationen til os via VHF-radio. Desuden medbringer han også en satellittelefon, så hjælp kan tilkaldes.

Vi er omkring 3 kilometer ude foran fronten og i fuld gang med arbejdet, da første udfordring viser sig. Fra dybet under gletscheren hvirvler en 4-500 meter bred iskold og voldsom strøm ud. Vandet er fyldt med sediment og isstykker og skaber godt en meter høje mudrede stående bølger, som kræver balance og kraft for at drive kajakkerne igennem. Vi kan dog melde til Søren på land, at vi alle tre kommer sikkert igennem den stærke strøm og kan fortsætte.

Da vi kort tid efter ligger midt ude foran fronten splintres den klare arktiske luft af et gigantisk brag. Et stykke is på størrelse med et normalt dansk parcelhus brækker uden varsel af og styrter i vandet et stykke borte. Is og skumsprøjt trykkes op i en kæmpebølge, der på grund af dybden dog hurtigt dør ud. Med hjerterne i halsen arbejder vi videre vel vidende at gletscheren lige har vist os hvem der bestemmer.

Vi måler fronten fra vestsiden til østsiden til at være 13 km - de sidste par km foregår i stærk modstrøm og knust is fra den voldsomme flod af smeltevand, der udgår fra denne side og kajakkerne må stå for nogle drøje prygl fra de store isklumper i vandet. Vi går i land og spiser en kort frokost før vi sejler tilbage til Søren.

Arbejdsdagen har varet 7 timer, så vi er godt brugte da vi igen rammer vestsiden af Waltershausen - men vi er også glade for, at vi har opfyldt et af ekspeditionens vigtige mål. Vores opmålinger er logget og nedskrevet og vi glæder os til at kunne overlevere dem til Sebastian Mernild og til GEUS.

Efter et kort hvil går vi,  inden vi sejler tilbage til Broget Dal, op langs bjergsiden, hvor vi kan se ind mod Grønlands indlandsis og overskue den kæmpemæssige gletschermasse. Synet er vanskeligt at sætte ord på - gletscheren er usigeligt smuk, så massiv og dog alligevel så plastisk, levende og i konstant bevægelse. I det øjeblik oplever vi alle fire en indsigt og en stilhed, der ikke findes mage til andre steder i verden. Denne stilhed brydes kun af isens momentvise knagen - Waltershausen er i sandhed en fantastisk og forunderlig del af den verden vi lever i, og den er en kilde til viden om det vi er i færd med at gøre ved den.

Lad budskabet fra os fire trætte ekspeditionsdeltagere være, at vi skal være bedre til at passe på den storslåede natur, som vi mennesker blot er en uendelig lille del af...

Af Signe Fjord · 06. august 2011 10:08

mht "men vi er også glade for, at vi har opfyldt et af ekspeditionens vigtige mål" - STORT TILLYKKE - SÅDAN DRENGE!!!

Af Bodil · 08. august 2011 10:08

En storslået beskrivelse - som at være der selv. Godt gået.





Book foredrag

Hvis du er interesseret i at få medlemmer af ekspeditionen ud i din virksomhed eller forening og fortælle om turen, er du velkommen til at kontakte os. Et foredrag varer 2 timer og omhandler emner som planlægning, afvikling, ekspeditionspsykologi og meget mere...

Book foredrag her

Se ruten

Se kortet med koordinater, overnatninger og ruten fuldt indtegnet.

Klik og se ruten